Vores aktuelle liv er på godt og mindre godt en konsekvens af vores tidligere tanker, valg og handlinger. Forudsætningen for at komme videre i livet er, at vi tager 100% ansvar for, hvordan vores liv er lige nu.

"Kvaliteten af din aktuelle livssituation er en direkte konsekvens af dine tidligere valg."

Vi kan hverken tage ansvaret for eller ændre noget, vi ikke er bevidste om.

Hvis jeg eksempelvis ikke er opmærksom på, at jeg står på din fod, kan jeg ikke tage ansvaret for det. Jeg har ikke noget valg. Det er først, når du fortæller mig, at jeg træder dig over tæerne, at jeg kan vælge, om jeg vil lade være og eventuelt vælge at stå på mine egne ben.

Og for i det hele taget at ændre noget i mit liv, skal jeg jo først være opmærksom på, at jeg har brug for eller lyst til det. Mange af vores følelser, behov og fantastiske uudnyttede indre ressourcer ligger for de fleste af os hen i fuldstændig ubevidsthed.

Det gælder også de indre blokeringer. - Og alt hvad vi er ubevidste om, kontrolerer os. Så bevidsthed er et helt afgørende element i både selvudvikling og livskunst generelt.

Det er vigtigt at kunne tage beslutninger ud fra vores dybeste livsværdier og følelse af mision og kald. Hvis vi har et centrum, dvs. et stabilt omdrejningspunkt i livet at tage beslutninger og handle ud fra, er vi ikke så lette at få ud af kurs.

"Vi kan aldrig få nok af det, vi i virkeligheden ikke har brug for."

Mange af os er tilskuere til livet og observerer andres succes i stedet for selv at leve livet fuldt ud. Det er synd, for det er spildt liv. Og det er ikke nok at håbe, længes og drømme. Vi må deltage aktivt i udfoldelsen af vores drømme.

Livskunst handler også om at kunne fokusere vores energi og bevidsthed.
Når vi kender vores livsværdier og behov, vil det i høj grad hjælpe på vores livsudfoldelse, hvis vi kan finde ud af, hvad vi ønsker os i livet og fastholde vores fokus på det. Det handler ikke nødvendigvis om at bide os fast i snævre mål, men om at give vores liv en retning.

Hvis ikke vi bevidst vælger, hvor vi gerne vil bevæge os hen i livet, har det reaktive sind en tilbøjelighed til selv at skabe sin egen fremtid. - Og den fremtid er baseret på det, der enten er gået galt eller kunne gå galt. Den gamle del af vores hjerne kigger efter farer for at sikre vores overlevelse, og hvis ikke vi bevidst vælger at give vores liv en retning ud fra vores dybere værdier og ønsker, vil sindet være tilbøjeligt til at bekymre sig og forsøge at undgå ubehageligheder i stedet for aktivt at opsøge de positive muligheder i livet.

Så uanset om vi taler om selvudvikling eller livskunst i bredere forstand, er det vigtigt at kunne fokusere på det vi ønsker os, frem for hvad vi ikke vil. Det er somom, at sindet falder mere til ro og dermed også giver os mere mulighed for at være nærværende, til stede her og nu, når først vi har besluttet os for en retning i livet. Og når alt kommer til alt, er det jo lige her og nu, at livet foregår og skal opleves.

Tilværelsen ser ud til at være indrettet sådan, at hvad vi giver får vi før eller siden tilbage, uanset om det er positivt eller negativt. - Vi høster som vi sår.

Så hvorfor ikke dele rundhåndet ud til andre af alt det, vi selv drømmer om? - Det kan man da kalde en win-win situation!

Så længe vi er lunkne, halvhjertede eller ambivalente overfor noget i livet, vil vi fragmentere vores energi og bevidsthed. Hvis vi sender 100 watt ud i en almindelig lyspære, som udsender kaotiske og ukoordinerede lysbølger, får vi ganske vist en del lys ud af det. Men hvis vi tilsvarende sender 100 watt ud som lazerlys, hvor lysbølgerne er koordinerede, vil vi få så meget effekt ud af energien, at vi ville kunne brænde hul i gulvet.

På samme måde er en fokuseret, helhjertet energi og bevidsthed mange, mange gange mere virkningsfuld i forhold til at skabe det liv, vi ønsker os.

Det ligger i sagens natur, at en kunstner i særlig grad bruger sin kreativitet. Det gælder også, når vi taler om livskunst.

Alt hvad vi omgiver os med, er startet som nogens kreative ide på et eller andet tidspunkt. En eller anden havde en drøm, en vision eller en fantasi, som blev ført ud i livet.

Og evnen til at forestille os det, vi ønsker os i livet, er den første kreative impuls til at skabe os det liv, vi drømmer om. Livskunst er altså en kreativ proces, hvor det i høj grad handler om at bruge vores fantasi og forestillingsevne. Derfor betragter jeg også udviklingen af vores kreative evner som et vigtigt aspekt af selvudvikling.

Hvis ikke du er virkelig tændt på dine drømme og mål, har du ikke det fornødne brændstof.

Det er vores følelser, som gør vores drømme og mål levende. Jo mere følelsesintensitet vi har omkring noget vi ønsker os, jo lettere og hurtigere vil det manifestere sig.

AT udfolde sine visioner og mål kræver mod. Vi er nødt til at bevæge os ud af bekvemmeligheds-zonen og være villige til at tage chancer.

"At være modig er ikke at være frygtløs. At være modig er netop at frygte noget og gøre det alligevel. Så hvis du er bange for at gøre noget, som føles rigtigt at gøre, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal lade være, men at du er modig, hvis du gør det."

Alt hvad vi fokuserer på og giver energi til, får vi mere af.

På et ubevidst plan tiltrækker vi os alt, hvad vi har intense følelser i forhold til, og det er uanset, om det er noget positivt eller negativt. Underbevidstheden kender så at sige ikke forskel på begejstring og bekymring, når det kommer til investeringen af energi. Med andre ord, vi får mere af både det, vi bekymrer os om, og det vi glædes og begejstres over.

Og stort set alt, hvad der sker i livet, har to sider til sig, en positiv og en negativ.
Derfor kan det være en rigtig god ide at træne sit sind til at have fokus på de halvfulde glas i stedet for de halvtomme.

At have en positiv fokus betyder ikke, at vi behøver at undertrykke eller fornægte det smertefulde i livet. Tvært imod har vi brug for også at være opmærksomme på eventuelle smertefulde følelser, så vi kan få dem bearbejdet og få fundet ud af, hvordan vi skaber dem.

Men overordnet at have en positiv fokus i livet er selvforstærkende.

"always look at the bright side of life".

AT rumme andre er i virkeligheden at kunne rumme sig selv.

Når vi har svært ved at rumme andre mennesker, er det dybest set fordi, vi ikke kan rumme bestemte følelser inde i os selv. Og da andre mennesker konstant er en anledning til både positive og negative reaktioner, er det selvsagt vigtigt at kunne rumme både den ene og den anden slags følelser, hvis vi skal kunne give andre plads til at være som de er. Kan vi ikke acceptere bestemte følelser i os selv, vil vi være tilbøjelige til at skubbe andre mennesker væk, kritisere dem eller forsøge at lave dem om.

"Det i dig selv du ikke vil acceptere, vil fortsat eksistere".

Vores evne til at distancere os og bryde identifikationen med gamle vaner, reaktioner og personlighedssider er afgørende for vores succes. Så længe vi er identificerede med de personlighedssider, som er kilden til livshæmmende overbevisninger og lammende følelser, vil vi snarere gentage fortiden end skabe det liv, vi drømmer om.

Når vi er taknemmelige, giver vi bevidsthed til det, vi gerne vil have. Og energien følger opmærksomheden. Så med andre ord får vi mere af det, vi er taknemmelige for. Her ud over er taknemmelighed en meget intens spirituel følelse, som mere end noget andet forstærker kreativiteten og vores evne til at manifestere vores drømme.

"Ærlighed er ikke at sætte etiketter på andre og sige sin uforbeholdne mening om dem. Ærlighed er åbent og sårbart at udtrykke sine egne følelser og behov på en selvansvarlig måde".

Hvis først vi lægger os alt for fawst på, hvordan andre mennesker, vi selv, vores muligheder og barrierer eller livet generelt er, lukker vi ned for livet selv. Albert Einstein har en gang sagt at: "Den som ikke længere kan undres, er så godt som død". -

Når vi tør være åbne og opleve livet med friske øjne og ører hele tiden respekter vi livet. Ordet respekt betyder i bogstaveligste forstand at se (spekt) igen (re). At respektere os selv, andre og livet generelt er altså et spørgsmål om at turde være åben og erkende, at livet hele tiden er et nyt nu, nyt nu, nyt nu!

Selvudvikling uden åbenhed, dvs. villighed til hele tiden at give os selv og vores tilværelse en ny chance, er ikke reel selvudvikling. Derfor kræver selvudvikling også mod. Det kan være angstprovokerende at udfordre sine gamle forestillinger om, hvordan eksempelvis vi selv og andre er, og åbne sig for, at livet kan være noget andet, end vi troede.

"Den største hindring for fortsat at udvikle os og at erkende tilværelsens uendelige skønhed og mystik er at tro, at vi allerede ved."